Forside

Foto: Karen Løth Sass

 

Journalist, forsker, underviser, coach

Glæden ved at se andre vokse

Lige siden jeg startede som journalist, har mit mål været at øge og forbedre kommunikationen mellem mennesker. Uden ord, ingen dialog. Uden dialog, ingen debat. Uden debat, intet demokrati.

 

Uden forståelse for andre kan vi ikke udvikle os som en del af et komplekst samfund. Uden samtale kan vi ikke se os selv. Uden dialog er det svært at opnå fællesskab.

 

Mit bedste redskab er respektfuld indsigt. Mit næstbedste humor. Et smil og en latter forløser selv det mest skeptiske sind.

Det perfekte møde?

 

Det perfekte møde findes ikke. Heller ikke på redaktionen. Men du kan sikkert godt forbedre det, I holder nu.

 

Ih, hvor er vi kreative? Når redaktøren insisterer på, at alle omkring det runde bord kan være vældigt hittepåsomme klokken halv ti hver morgen, så er det, fordi han som sine forgængere tror, at rundt om bordet sidder mennesker, der kan netop det. Journalisterne ved en masse om alting, er udadvendte nok og motiverede nok til at deltage i ideudvikling af en hvilken som helst historie når som helst og hvor som helst..

 

Jeg har skrevet en ph.d. om redaktionsmøder og har interesseret mig for kreativitet og motivation som nøglekompetence for redaktionelle medarbejdere. Jeg er ikke enig i, at morgenmødet fremmer kreativitet og arbejdsglæde.

 

I hvert fald ikke, hvis det foregår som de fleste steder, hvor jeg har deltaget eller observeret. Der er plads til forbedringer.

Praktikanter i trivsel

 

Hver halve år kommer en ny praktikant ind gennem døren. Hvordan får arbejdsplads og praktikant skabt det bedste - sammen?

 

"Jeg er startet på en ny redaktion, og det er lidt svært at komme med ideer om morgenen. Man bliver spurgt hver morgen, hvad man vil lave i dag, og der er jeg ret blank." Sådan siger en praktikant i Praktikantundersøgelsen, som Gitte Gravengaard, lektor på Københavns Universitet og jeg har lavet.

 

Hvis du er praktikantvejleder eller interesseret i læring under praktik, så kontakt mig eller Gitte Gravengaard for at få mere at vide.

Klik på billedet og se en kort præsentation af bogen og hjemmesiden

Hvad kan jeg gøre for dig?

  • Leder du efter en, der kan skrive en god historie?
  • Eller mangler du en redaktør af en bog?
  • Eller skal du måske udgive noget større?

 

  • Savner du en kvalitativ forsker?
  • En person, der kan samle data
  • Analysere data
  • Og sørge for at formidle resultaterne på skrift eller foran en større forsamling?

 

  • Skal du lære nogen noget om journalistik på tryk og web?
  • Skal du bruge en med særlig indsigt i ideudvikling og kreative processer
  • Mangler du en sparringspartner?
  • Hjælp til at opbygge et fagligt netværk?
  • Leder du efter en til at arbejde med en hel redaktion?